|
|
|
Biografi
Sabine er dansker (med danske forældre) men bliver ofte forvekslet med at være latinamerikaner
eller sydeuropæer pga sit udseende og dansestil - og udlandet er da også at spore i generne og
har altid influeret Sabine's opvækst.
Sabine er ud af en familie med egen danseskole Gottliebsen Danseinstitut,
som lå på Falkoner Allé, Frederiksberg, ejet af hendes oldemoster Johanne Gottliebsen.
Her modtog Sabine's mor og moren's søskende undervisning i standarddanse, akrobatik og ballet,
indtil Johanne Gottliebsen gik på pension og derfor lukkede skolen, før Sabine blev født.
Denne baggrund bevirkede selvfølgelig, at Sabine blev sendt til dans, allerede før hun fyldte 5 år.
Uddannelse
Sabine er certificeret Coach (life-coach) fra Mindjuice i Kbh.
og er tidligere uddannet modedesigner fra Hellerup Textil Akademi, en erhvervsrettet og bred
design-uddannelse. Inden da havde hun taget 1 års designuddannelse i Frankrig.
Som det nyeste er Sabine blevet certificeret Zumba-instruktør (den originale Zumba Fitness)!
Og er ZIN medlem (dvs. medlem af the Zumba Instructor Network), som er det verdensomspændende
netværk for Zumba instruktører, som opdaterer sine uddannede instruktører med nye viden,
info, materiale og nye workshops/conventions.
Sabine startede med at danse Salsa i 1999 og gik selvstændig med firmaerne Salsabine
& Salsakurser I/S i 2005.
Sabine danser ALLE salsa genrer:
L.A.Salsa (On1), N.Y.Salsa (On2/også kaldet Mambo), Cubansk Salsa, Rueda de Casino og Cubansk Son.
Som barn og op igennem teenage årene dansede hun alt fra børnedans, jazzballet, Hip Hop og Streetdance/freestyle
til springgymnastik.
Da hun begyndte at danse Salsa, fulgte andre danse med i kølvandet:
Bachata, Merengue, Reggaeton, Kizomba, Cha-Cha-Cha, Mavedans og Samba.
Hendes uddannelse & viden indenfor Salsa bunder i hendes talrige udlands rejser, som inkluderer
både hold og ene-timer hos verdens dygtigste & mest anerkendte Salsa instruktører fra bl.a.
New York, L.A., London, Puerto Rico og Cuba, både på deres egne
danseskoler og på utallige Salsa kongresser over hele Europa, samt besøg på adskillige salsa club'er.
|
|
Sabine har modtaget undervisning ved: Eddie Torres (N.Y.), Yamulee (N.Y.), Santo Rico (N.Y.),
Baila Society/BASO (N.Y.), Griselle Ponce (N.Y.) Vasquez-brødrene (L.A./Mexico), Alex de Silva
(L.A.) - kendt fra det amerikanske tv program "So You think You can Dance", Juan Matos (N.Y./Milano),
Neeraj Maskara (Indien), Oliver Pineda - mange gange verdensmester (Australien),
Adrian & Anita (Spanien), Jazzy & Alexistyle (Guatemala/Norge), Al Espinoza (L.A.),
Frankie Martinez (N.Y.), Duplessey Walker (N.Y.), Maykel Fonts (Cuba), Leon Rose(UK) m.fl.
For konstant at forbedre sig og tilbyde dig den bedste undervisning indhenter Sabine jævnligt ny
inspiration fra den internationale salsascene!
Salsa kom ind i hendes liv
Netop som Sabine startede på designstudiet i Danmark, kom salsa ind i hendes liv.
Hun blev draget fra første øjeblik. Først og fremmest pga de energiske og varmblodige latinrytmer,
der altid havde fanget hendes interesse.
Dernæst blev hun introduceret til et meget imødekommende og socialt miljø, både i form af holdundervisning,
sociale sammenkomster og byliv, hvor der var plads til at være sig selv, og hvor det var betagende at mærke,
hvordan alle bare kom ud for at komme hinanden ved, have det sjovt og danse.
Her samledes forskellige nationaliter, aldre og mennesketyper i ét forum.
Det blev til en helt ny livsstil, som fik Sabine til at få kontakt til sine danserødder og starte
en dansekarriere.
Konkurrence placeringer
- Sølv v/ DM i Bachata 2007
- Finale placering i Salsa konkurrence (London, UK) 2006
- Guld v/ Scandinavian Open i Salsa 2004 (Vega, København)
- Sølv v/ DM i Salsa 2004 og 2002
- "Bedst til at improvisere i Salsa" 2003 (Latin Quarter, Kbh)
- Guld v/Kbh's Mesterskab i Salsa 2002
Shows/TV/magasiner
Det er blevet til talrige shows på Danmarks Salsa club'er og Københavns Karneval.
Sabine har medvirket i diverse TV programmer:
TV2 Lorry, Kan du Danse (Kanal 5), Showtime (DR1), "Danmark Danser"/Dans Dans Dans (DR2),
Nynne (TV3), Big Brother (TV3), Nørrebro TV (Kanal København).
Derudover har hun haft artikler i bl.a. I Form, B.T. og Valby Lokalavis.
Danseskolen
Sabine samarbejder med/laver Zumba hold for Rigshospitalet i forb. med deres "Sundt Hospital" fondstøttede projekt
for at fremme medarbejdernes trivsel, sundhed og motivation.
Sabine har bl.a. tidligere samarbejdet med Running Dinner (single-event bureauet),
Salsaforeningen i Roskilde (Danmarks største Salsa forening), Kbh's Kommunes Sommerdans,
Salsatek Latin Quarter, Move Dansestudie og Form & Figur Fitness.
|
|